Inspiration

Sind og krop - samtale og massage


Det er i kontakten med vores krop og i bevidstheden om vore tanker og følelser vi oplever, hvad vi rummer.

Hvis vi fornægter de tanker og følelser, der dukker op eller de spændinger, der er i kroppen, fornægter vi dele af os selv og styres mere eller mindre af ubevidste kræfter.

Massage (klang- eller oliemassage) kan få tankerne til at stilne af, og du kan få kontakt til en indre dyb stilhed - din kilde. Det er herfra, du kan mærke din hjerteenergi - hvad der egentlig er vigtigt og rigtigt for dig.




Nordlys Massage


Nordlys Masage er en behagelig helkropsmassage. Der bruges olie på kroppen, og du er under massagen dækket af et lagen på de kropsdele, der ikke arbejdes på.


Jeg arbejder primært med dig, der trænger til at mærke din krop og finde ro og afspænding. Det er fra en afspændt tilstand, du mærker hvem du virkelig er, og hvad du virkelig ønsker.  Og det er fra en afspændt tilstand dine selvhelbredende kræfter kan arbejde. Nordlys Massage bygger på forståelsen af at krop og sind er tæt forbundet.


Nordlys Massage er et registreret varemærke og er udviklet af Anne og Philip Ness gennem 80´erne. Det og vi styres mere ller mindre af ubevidste  en allround kropsbehandlingssystem , som forener klassisk fysiologisk massage med en kropspsykologisk og energetisk indsigt.

Vi er hele mennesker med krop, sind og sjæl og dette menneskesyn gennemstrømmer Nordlys Massage på alle niveauer. På den ene side er massagen fysisk, men massagen er altid et nærvær og et møde hvor vores følelser, tænkemåde og essentielle egenskaber er med. (se evt. www.nordlys.dk).




Essentiel coaching


Jeg er optaget af at støtte dig i at nå ned bag hverdagens nu og her løsninger. En metafor på det kunne være "En flue i en flaske, flakser fra side til side og til sidst bryder den sammen af udmattelse. Hvis den var i stand til at sætte sig roligt og orientere sig om, hvor hullet i flasken er, ville den let og uden besvær kunne komme ud af sit fangenskab".

Dybest set er vi vores egen autoritet. Neden under frygten ved vi, hvad der er bedst for os. I min coaching bestræber jeg mig på at støtte dig i at få kontakt til "dine svar" på "dine udfordringer".


Jeg arbejder meget gerne med en kombination af massage/klangmassage og coaching: krop og tanke. Evt spændinger i kroppen kan "gemme" destruktive overbevisninger, som det er godt at få rummet, så energien slippes, og de ikke styrer dig.

Jeg har en overbevisning om, at vi dybest set ved- og kan komme i kontakt med - hvad der skaber glæde, mening og tilfredshed i vores liv.

Jeg er bl.a. inspireret af Jes Bertelsen, Eckhart Tolle, Teresa Thaning og Byron Katie.





Nogle af de citater, der inspirerer mig:


"Kun med hjertet kan du rigtigt se, det væsentlige er usynligt for øjet"."Den lille prins", Antoine de Saint-Exupery

 

Så længe nuet ses som et problem, er der ingen ende på problemerne. Eckhart Tolle


Der er intet uden for os selv, der kan give os det, vi virkelig ønsker. Byron Katie


Sand kærlighed har ingen modsætning. Hvis din "kærlighed" har en modsætning, er det ikke kærlighed. Eckhart Tolle


Ingen kan såre mig - det er mit job. Byron Katie








Et digt


Jeg går hen ad gaden.

Der er et dybt hul i fortovet.

Jeg falder I.

Jeg er fortabt ...Jeg er hjælpeløs.

Det er ikke min skyld.

Det tager en evighed at komme op.


Jeg går hen ad den samme gade.

Der er et dybt hul i fortovet.

Jeg lader som om jeg ikke ser det.

Jeg falder i igen.

Jeg fatter ikke, jeg er havnet det samme sted.

Det er ikke min skyld.

Det tager stadig lang tid at komme op.


Jeg går hen ad den samme gade.

Der er et dybt hul i fortovet.

Jeg kan se det er der.

Jeg falder i .....Det er blevet en vane,

men mine øjne er åbne.

Jeg ved hvor jeg er.

Det er min skyld.

Jeg kommer op med det samme.


Jeg går hen ad den samme gade.

Der er et dybt hul i fortovet.

Jeg går uden om.

Jeg går hen ad en anden gade.

                        Af Portia Nelson